Et nyt tv-format: Ungdomsserien Skam




Trailer til Skam

Tv-serien Skam har fået kultstatus i Norge; internationale medier som New York Times, filmmagasinet Variety og The Guardian omtaler den, og også det danske publikum har fået øjnene op for seriens kvaliteter. Skam er en norsk tv-serie produceret af NRK, der handler om nogle gymnasielever på Hartvig Nissens skole på Frogner i Oslo. Første afsnit blev sendt i 2015 og sæson fire, der aktuelt er under produktion, sendes i foråret 2017. DR indkøbte serien i 2016. Anmeldere har rost serien til skyerne for dens autentiske skildring af norske gymnasielevers liv, for seriens særlige digitale snit og ikke mindst for den måde hvorpå serien har skabt opmærksomhed omkring norsk kultur og sprog. Men Skam fortæller også mere generelt om hvordan det er at være teenager i år 2016 – på tværs af grænser -  og giver dermed et indblik i en verden, som de færreste voksne kender til. Generationerne har måske altid haft svært ved helt at forstå hinanden, men med digitaliseringen er der opstået en helt ny dimension, som gør at de unges identitetsdannelse og sociale liv foregår på andre præmisser end dengang deres forældre var unge. Derfor henvender serien sig måske nok i første omgang til de unge, men den giver også de ældre adgang til et for dem fremmed univers.

Skam og nordisk sprogforståelse

Skam har fået ”Nordens Sprogpris 2016” for sin evne til på en og samme tid at engagere et ungt nordisk publikum og skabe kendskab til nabosprogene i Norden. Serien bidrager hermed til oplevelsen af at indgå i et nordisk kulturelt fællesskab i en tid hvor de fleste unge ellers har blikket stift rettet mod vest: engelsk og amerikansk kultur.

Det norske og det danske sprog minder meget om hinanden, hvorfor det volder de færreste danskere problemer at læse norsk.  Skam drager en fordel heraf ved i udpræget omgang at formidle fortællingen igennem det skrevne sprog: Store dele af handlingen fremgår således af sms’er, Facebook-beskeder, google-søgninger m.m. Hvor det er et fåtal af danskere, der har problemer med det norske skriftsprog, forholder det sig imidlertid ganske anderledes med det talte norske sprog.  Her kan serien være med til at nedbryde den barriere i lytte-forståelsen, som unge kan have til norsk. Det sker ved at den motiverer seerne til at ’høre efter’ i en norsk sammenhæng, hvor de identificerer sig med universet, karakterne og de genvordigheder som disse gennemgår. Serien skaber med disse midler forståelse for at nordisk ungdom ligner hinanden på tværs af grænser.

Men det er ikke kun som kultur og sprog at serien bryder ny grund: Skam lancerer også et helt nyt tv-format. Det gør den ved at inddrage de medier som målgruppen anvender i hverdagen. Det at de fiktive karakterer anvender målgruppens ’egne’ medier forøger indlevelsen og gør handlingen mere nærværende for seerne.

Det digitale format

Skam vises i fulde afsnit på NRK. Men med til serien hører også en blog, hvor der dagligt lægges materiale op i realtid. Materialet består af korte sekvenser, sms’er og Instagrams mm. og ved ugens slutning samles der op på bloggen i ugens episode. Hertil kommer communities, hvor fans kan diskutere serien og ’kose’ sig på livet løs.

Skam nytænker måden at producere tv-serier på ved at inddrage de nye medier i indhold, stil og distribution. De sociale medier og nettet fylder rigtigt meget i de unges liv og ved at integrere de digitale medier, som de kender til fra hverdagen, får målgruppen en mere autentisk oplevelse af  karakternes livssituationer.

Fans kan desuden følge med på seriens hjemmeside nrk.no og de kan følge karaktererne på deres fiktive sociale mediekonti (Instagram.og Facebook  m.m.). Seriens karakterer får så at sige et ’virkeligt liv’ online. Hermed rammer serien ned i et for tiden centralt fænomen, nemlig det at livet on-line for mange unge i dag forekommer mere vedkommende og virkeligt end livet off-line. Det får (for ældre seere paradoksalt nok) seriens karakterer til at fremstå mere autentiske.

Det er imidlertid ikke kun den digitale formidling som gør serien til noget særligt: Tv-serien nytænker også via filmisk stil og tematik ungdoms-tv.

Skam: serien stil og tematik

Tv-seriens grundlæggende tematik kredser om netop skam: skam, skyldfølelser forbundet med spiseforstyrrelser, homoseksualitet, utroskab, voldtægt – følelser og det uperfekte liv. Serien udstiller hvor tabubelagt helt almindelige oplevelser, lidelser og symptomer er. Og hermed bidrager den muligvis til at løsne op for skammen – den skam som mange unge føler over ikke at kunne leve op til de fotoshoppede idealbilleder, de spejler sig i på Facebook og Instagram.



Skam kredser omkring de tabuer som unge mennesker oplever i deres hverdag. Bl.a. oplever seerne den konflikt der opstår som følge af at Isak forelsker sig i Even – samtidig med at han ikke kan acceptere at være homoseksuel. Den filmiske stil adskiller sig også fra andre tv-serier. Det gør den ved at Skams gennemgående stil domineres af dvælende nærbilleder underlagt sparsom dialog. Begge dele fremmer identifikationen med figurerne og deres indre følelser.  Der indgår desuden et særligt digitalt design. i form af sms’er der popper op i billedet når de afsendes og modtages – hvilket understreger de agerendes oplevelse af vigtigheden af at indgå i ’loopet’.


Hvordan kan man inddrage Skam i sprogundervisningen?

Det er veldokumenteret at tv kan pirre nysgerrigheden hos seerne og motivere dem til at udforske mere om faglige emner som natur, historie, geografi - og sprog.

En tv-serie som Skam kan i sammenhæng med sprogundervisning bidrage til at skabe en fin balance mellem (emotionel identifikation og) motivation og fagligt indhold. Serien kan eksempelvis inddrages på følgende måder:

- Vis en udvalgt sekvens fra serien og bed eleverne om at tage noter og nedskrive sproglige udtryk, som de finder interessante – og bed dem anvende udtrykket i en dialog.

- Udvælg en sekvens og bed eleverne om at notere og oversætte slangudtryk:

Sproget i Skam kendetegnes ved et hverdagsligt Oslo-sprog med en masse ungdomsslang, fx Føkke (fucke, dvs. drille); Ass (kort for ”altså”);  NKVO (kort for ”nå koser  vi oss” = Nu hygger vi os); Goals (et ord der bruges til at betegne ting man gerne vil have, ved at lade den eftertragtede genstand blive efterfulgt af ”Goals!”).

- Vis en udvalgt sekvens og bed eleverne om at gengive sekvensen som rollespil.

- Et af de væsentligste potentialer ved tv i sprogundervisning ligger i lytte-øvelser. Lad eleverne lytte til en sekvens, evt. uden billede, og forbered spørgsmål til indholdet i den pågældende sekvens, som herefter diskuteres.

- Udtale er et af sprogundervisningens mest centrale elementer: Stop videoen på et udvalgt sted og bed eleverne om at udtale udvalgte sætninger eller ord (skriv dem eventuelt på tavlen).

- Lad eleverne tage noter fra en sekvens uden undertekster og diskuter indhold og nuancer i dialogen.

Kilder

Anne Jerslev: ”Forever Young” – anmeldelse af Skam

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Anmeldelse-af-den-norske-tv-serie-Skam

Læs mere om værdien af at bruge tv i sprogundervisning her:

http://fagligtforum.avumedier.dk/docs/default-document-library/tv-og-sprog---fakta-og-myter.pdf?sfvrsn=0



Print
CFU

På bloggen skam.p3.no er det muligt for seere med SKAMstinenser at se brudstykker fra serien, diskutere handlingen, følge karakterernes korrespondance m.m. Det at handlingen i første omgang ’dryppes ud’ i løsrevne fragmenter afspejler måden hvorpå unge får indblik i hinandens liv på de sociale medier. 

CFU

På communities kan fans dele følelser og oplevelser forbundet med Skam, diskutere handlingen og udvide seriens liv. Fans deler seriens øjeblikke og kan forlænge oplevelsen ved for eksempel at henvise til Instagramprofilen @skam.overanalysering, hvor en litteraturstuderende analyserer serien. Det bidrager alt sammen til oplevelsen af at indgå i et levende interessefællesskab, hvor problemerne forbundet med at være ung er i centrum.

CFU

Mad Men (AMC, 2007-2015) var en af de tidligste serier til at udvikle et samspil med andre medier. For eksempel havde karaktererne personlige Twitter-konti, seerne kunne indgå i diskussioner omkring serien og handling, og de fik via platformen oven for mulighed for selv at eksperimentere med det tidstypiske påklædningsunivers. Seriens popularitet resulterede desuden i at designeren bag de mange klæder lancerede en tøj-kollektion med afsæt i serien. Prøv selv!

CFU

CSI Web-adventures: Skam videreudvikler den tværmediale formidling, som tidligere er set i eksempelvis amerikanske og danske krimiserier som Livvagterne (DR, 2009-2010) og ikke mindst CSI (CBS, 2000-2015). Her fik seerne via tilknyttede platforme mulighed for at supplere tv-oplevelsen med spil, debat og personlige beretninger. Sådanne sites bidrager til udviklingen af komplekse universer, der giver seerne mulighed for at engagere sig i fortællingen – samtidig med at de indgår i et fællesskab. På CSI's platform indgår desuden undervisningsmaterialer til lærere, i så forskellige emner som observationsteknik, håndskriftanalyse og anatomi. Se mere på CSI's undervisningssite!