Tegneserier i undervisningen

Tegneserien er ved siden af film og tv det billedmedie som i højest grad har præget vores billedverden og vores billedsprog. Tegneserier har desuden gennem den grafiske roman etableret sig som en kunstart på linje med fx litteratur og film der rummer store erkendelsespotentialer. Dette er noget helt nyt da tegneserier stort set gennem hele mediets historie har været forbundet med fordomme. I 1950erne betragtedes tegneserielæsning således som skadelig for læsningskompetencer, og tegneserielæsning, mente man, kunne give øjenskader (!) og fremprovokere voldelig adfærd. Dette var eksempelvis tesen bag den berømte og berygtede The Seduction of the Innocent af Fredric Wertham i 1954.


Seduction of the Innocent af Fredric Wertham (1954).

I dag er tegneserier helt anderledes accepteret som et medie med særlige oplevelses- og erkendelsespotentialer, og da Art Spiegelmans ”Maus” fik Pulitzerprisen i 1992 kunne man opleve en fundamental ændring i vores holdning til tegneserier. Ser man på undervisningsvejledningen for faget dansk, bliver tegneserier da også nævnt under ‘anden fiktion’ sammen med computerspil, film og musikvideoer (Fælles Mål 2009). Lærere og forlag har således indset at tegneserier hare en bred appel til alle alder og målgrupper fordi de afspejler autentisk kultur, sprog og værdier i samfundet og desuden indeholder bade underholdende, innovative og komplekse fortællinger.

Hvordan kan tegneserier anvendes i undervisningen?

Tegneserien kan anvendes som et formidlingsredskab i sprogfag hvor eleverne kan bruge samspillet mellem billedside og de korte tekster til at skabe forståelse for dialog og sprog (samtidigt med at fx Asterix kan bruges som afsæt for diskussion af fransk kultur og historie). Man kan også overveje at benytte tegneserier i formidling af svært tilgængelige temaer, og der findes i dag en række fremragende tegneserier der formidler meget komplekse temaer, fra atomfysisk til filosofi. Faktisk peger forskning på at tegneserien har særlige potentialer som formidlingsredskab – hvilket bl.a. belyses af forskere i en artikel fra Videnskab.dk.

Tegneserier kan imidlertid også indgå som tema som blot værdifuldt medie i sig selv, ikke mindst fordi den grafiske roman har skabt værker der sagtens kan måle sig med andre kunstarter. Det bør være sådan at børn præsenteres for de bedste tegneserier, og at man betragter det at læse tegneserier som en del af den almene dannelse.

I det følgende gives eksempler på hvordan tegneserier kan inddrages i forskellige faglige sammenhænge:

Analyse af tegneserier

Som med alle andre former for litteratur, tekster og medier er det vigtigt at eleverne før (eller samtidigt) med at de introduceres til tegneserietekster også introduceres til tegneserieanalyse.

Ligesom man ikke kunne finde på at præsentere eleverne for et teaterstykke af Ibsen eller en roman af Proust uden at give dem værktøjer til at forstå hvordan man tolker en tekst – så skal brugen af tegneserietekster i fx sprogfag, dansk eller historie også suppleres med undervisning i tegneserieanalyse: forståelse for mediets fortællesprog og virkemidler.

Læs fx ”Skabelon til tegneserieanalyse” på dette site som kan downloades under Undervisningsmaterialer.

Tværmedial analyse: film og tegneserier

Tegneseriefilmatiseringer er Hollywoods guldæg i disse år og en af de mest populære genrer i de sidste 30 års filmhistorie. Analyse af samspillet mellem film og tegneserier kan give en god forståelse for multimodalitet og de to mediers særlige måde at skabe betydning på (levende billeder vs. statiske billeder, tekster vs. lyd, fotografier vs. tegninger etc.).

Se undervisningsmateriale om tegneseriefilmatiseringer der angiver metode til at fortolke denne særlige filmgenre.



Du kan læse en primært teoretisk artikel om filmatiserede tegneserier her: "Filmatiserede tegneserier - teori og metode"I denne artikel diskuteres analytiske problemstillinger ved analyse af tegneseriefilmatiseringer.  Artiklen er primlært teoretisk og målrettet mod lærerstuderende, universitetsstuderende og lign. 

Genrekundskab

Lad elever læse uddrag af en række forskellige tegneserier (biografisk, western, gyser m.m.)  – og lad dem analysere forskelle og ligheder mellem værkerne med henblik på at kategorisere tegneserierne i genrer. De skal argumentere for hvilke træk (karakterer, handling, dialog, stil, konventioner i fortælleform) der karakteriserer de forskellige genrer – og ikke mindst fortælle hvilken betydning genren (og evt. genreblandingen) har for oplevelsen og fortolkningen af serien: har nogle genrer mere troværdighed end andre, hvilke forventninger skaber det at man fx rubricerer en serie som en ”gyser” etc.

Litteratur

Tegneserier, fx illustrerede klassikere eller moderne grafiske romaner, kan bruges som udgangspunkt for læsning af litterære klassikere. Lad eleverne læse en illustreret klassiker (en tegneserieversion af et litterært værk) og analyser form, stil og tematik i denne med udgangspunkt i metoden fra tegneserieanalyse.

Brug resultatet og erfaringerne herfra som udgangspunkt for en analyse af originalværket.

Tegneserier kan også bruges som udgangspunkt for at diskutere litterære termer som allusion, satire, parodi og ironi og mange tegneserier fx Calvin and Hobbes indeholder filosofiske og eksistentielle temaer som er relevante i diskussionen af litterær tematik. Tegneserier kan desuden anvendes i grundlæggende litterær analyse fx ved at lade eleverne præsentere karakterskildringer på baggrund af visuel skildring og dialog af en af tegneseriefigurerne. Dette kan bruges som afsæt for at sætte fokus på hvilke visuelle markører (tøj, en markeret hage, skægstupper) og dialog der fungerer karakteraftegnende.

Sprog

Forskning har påvist at tegneserier er et af de mest effektive didaktiske medier når det handler om at bidrage til at skabe motivation hos læsesvage elever. Ligeledes fungerer tegneserier som et fremragende redskab i fremmedsprogsundervisning fordi billederne understøtter teksten ligesom der i tegneserien arbejdes med let tilgængelige dialoger.

Helt grundlæggende giver tegneserielæsning og analyse af tegneserier med samspillet mellem tekster, billeder og ikonografi en introduktion til det 21. århundredes læsefærdigheder præget af multimodalitet. Tegneseriens særlige samspil mellem tekster og billeder skaber særlig motivation og læring for også læsesvage elever: I fremmedsprogsundervisning gør ikonografien, den dialogbaserede og ofte uformelle og hverdagslige tekst og billederne sproget lettere tilgængeligt – ligesom læseren – i modsætning til levende billeder – selv har mulighed for at styre tempoet.

Lærere skal i valg af tegneserier her dog være opmærksom på samspillet mellem tekster og billeder: understøtter billederne teksten eller fungerer de på forskellige registre (se ”Skabelon til tegneserieanalyse”).

Historie

Der sker en masse spændende ting i udviklingen af pædagogisk brug af tegneserier i historie, hvor man kan inddrage Spiegelmans Maus i forståelse af Holocaust eller eksempelvis Claus Deleurans Illustreret Danmarkshistorie for Folket i undervisning i dansk historie, eller grafiske romaner om den amerikanske revolution som supplement til beskrivelsen af tidlig amerikansk historie.

Hvor sådanne historie-baserede tegneserier er et nyttigt redskab som supplement til det mere traditionelle pensum kan studiet af tegneserier fra forskellige perioder også give et helt andet perspektiv på historiske perioder. Lærere kan med fordel anvende fx den stigende anerkendelse og popularitet af superheltegenren til belysning af fx amerikansk historie, fx til at beskrive værdier, kønsroller, raceproblematik, nationalisme m.m. i det amerikanske samfund.

Metode

Udlever superhelteserier fra forskellige epoker i USA’s historie – fra 1920’erne til i dag – og lad eleverne forsøge at lægge tegneserierne i kronologisk rækkefølge på baggrund af seriernes værdier og tidsskildringer (køn, race, mode, stil etc.).

For eksempel var 1920/30ernes superhelteserier præget af eskapisme og meget entydige helte (fx Superman) – der afspejler tidens depression, krigsfrygt og søgen efter mening og helte i hverdagen, mens 1960’erne var præget af helteskikkelser der i højere grad engagerede sig i sociale problemstillinger (raceoptøjer, kvindekamp, frugt for atomkrig)) eller havde dette som baggrundsscenarie (fx X-Men, Daredevil og et stigende antal kvindelige helte).

I 1970’erne og 1980’erne modnedes superheltegenren og skildrede seriøse temaer som narkomisbrug og selvmord – og heltene blev i en tidsalder, hvor USA var præget af identitetskrise i kølvandet på ungdomsoprør, Vietnamkrig, Reagans økonomiske nedtur m.m. blev heltene mindre entydige og mere menneskelige (se The Dark Knight Returns og Watchmen), og universet mere kaotisk. Alan Moore and Dave Gibbons’s grafiske roman Watchmen (1987) afspejler således det 20. århundredes frygt for atomkrig og kan desuden læses i lyset af det ragnarok som prægede New York i kølvandet på 9/11 – selv om det skete EFTER terror-dåden.

Efterfølgende denne kronologiske fremstilling af helteserierne kan elever analysere enkelte serieværker – og fx sætte fokus på hvordan kvindebevægelsen afspejler sig i en serie som Wonder Woman – eller elever kan sætte fokus på en enkelt superhelts udvikling: fx Batmans bevægelse fra maskulin detektiv i 1930’erne til mørk og hævngerrig hævner i 1980’erne. Også andre helte ændrede karakter i kølvandet på sociale ændringer, Tony Stark (Iron Man) kæmpede med alkoholisme i1980’erne, og Superman fik en mere global rolle i det nye årtusindes globaliserede verdenssamfund.

Produktion af tegneserier

Der findes en række værktøjer der gør det muligt for elever selv at producere tegneserier og på denne måde opøve visuelle kompetencer

Øvelse uden værktøj:

Udlevér dele af en tegneserie (enkeltbilleder eller paneler) og lad eleverne forsøge i grupper at skabe fortællinger med de udleverede billeder.

Brug dette som afsæt for at diskutere hvad der karakteriserer en fortælling (gennemgående karakterer, et forløb med begyndelse, midte og slutning, en konflikt etc.)

Onlineværktøjer


http://www.makebeliefscomix.com/Comix/ onlineværktøj til produktion af simple tegneserier med klassisk look


http://chogger.com/ Et simpelt værktøj der giver brugerne mulighed for at importere deres egne billeder og publicere tegneserier under brugernavn


http://www.toondoo.com/ Et værktøj der giver brugerne mulighed for at vælge mellem en bred palet af stilarter og skabe originale tegneserier

Andre links:

http://www.sanejournal.net/ Amerikansk tidsskrift om tegneserier i undervisningen.

http://www.readwritethink.org/classroom-resources/lesson-plans/making-visual-students-teaching-1178.html?tab=1#tabs / Maus som afsæt for historieundervisning (Holocaust)

https://germangraphicnovel.wordpress.com/ Inspiration til undervisning i tysk med grafiske romaner

Medforfatteren til en række bøger om grafiske romaner og tegneserier har forfattet en række artikler om tegneserieanalyse og sammenlignende analyse af film og tv som du kan læse her på sitet:

    

Læs bl.a. "Skabelon til tegneserieanalyse" i vores materialearkiv:

Tegneserie-didaktik

Tegneserie-didaktik

Se temanummer om tegneserie-didaktik på Unge Pædagoger, bl.a. med artikel om samspillet mellem film og tegneserier